Bevaringen af bygningskulturen

Danmarks bygningskultur er kendetegnet ved, at den bærer og fortæller Danmarks historie og den er dermed en meget væsentlig del af landets kulturhistoriske udvikling. Bygningskulturen er samtidigt den mest synlige del af vores kulturarv. De enkelte bygninger og de helheder, de indgår i, afspejler en række aspekter, vi som kultursamfund ønsker at bevare og formidle.

Bevarelsen af bygningskulturen, både som enkeltbygninger og som bygningskulturelle helheder, interesserer mange danskere, både fordi de generelt har stor veneration overfor deres lands kulturarv, og måske også fordi de selv ejer en ældre bygning, som de gerne vil bevare i nutiden og for eftertiden på en pæn og ordentlig måde.

Hvad gør Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur?

Bevarelse og udvikling af Danmarks bygningskultur er det ene af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur tre ’ben’. Det andet er bevarelsen og udviklingen af landskabskulturen og det tredje ’ben’ er det vigtige samspil mellem byer-, bygninger og landskab.

I forhold til bygningsbevaring arbejder Landsforeningen indenfor 6 områder, Overordnede bevaringsprincipper, Bladet By & Land, bøger og publikationer, kurser for husejere, Inspirationsmøder for foreningens medlemmer og Udtalelser om bygningsbevaring.

Derudover har Landsforeningen særlige aktiviteter og initiativer samt politiske markeringer i forhold til de fredede bygninger og for de bevaringsværdige bygninger i Danmark.

Bevaringsprincipper – Nænsom Bygningsbevaring

Landsforeningen har formuleret en række principper for god og dårlig praksis i forhold til vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger. Disse er bl.a. ment som en hjælp til de husejere, der gerne vil bevare deres hus, uden at spolere bevaringsværdierne, og samtidigt gøre dette på den mest økonomiske måde.

• Løbende vedligeholdelse er den bedste og mest økonomiske form for bevaring.
• Undersøg og forstå huset, før der foretages indgreb.
• Gør kun det mest nødvendige og sørg for mindst muligt tab af oprindelige, originale materialer.
• Foretræk reparation – frem for udskiftning, ‘renovering’ eller voldsom ombygning
• Brug de traditionelle materialer og håndværksmetoder.
• Bevar skævheder og slid og patina, i stedet for at udslette disse.

Gamle huse må godt se gamle ud.

• Undgå overromantisering, ’byagtige’ landhuse og ’palæagtige’ byhuse.

Læs en nærmere uddybning og begrundelse for disse 7 anbefalede principper her.

De syv gode råd repræsenterer det modsatte af ’de syv dødssynder’, der ofte foretages i forbindelse med istandsættelse eller ’renovering’ af ældre bygninger:

1. Huset vedligeholdes ikke
2. Der foretages ingen undersøgelser eller iagttagelse før ombygninger eller indgreb
3. Der laves alt for meget, for dyrt og for dårligt på huset
4. Der skiftes alt for meget ud.
5. Der benyttes nye materialer, hvor disse ikke er hensigtsmæssige
6. Huset rettes op og shines op, så det nærmest ligner et nyt hus.
7. Huset ’overromantiseres’ med sortglaserede tagsten, snoede skorstene, støbejernslamper og perlegrus etc.

Overdrivelse fremmer forståelsen. En romantisk drøm for byboen om at bo i et rigtigt bondehus ude på landet udleves i mange tilfælde, så hverken det stakkels hus eller omgivelserne kan følge med. Myten om at der mangler penge her i landet til at bevare bygningskulturen passer ikke altid. Ofte er det omvendte tilfældet. Der er alt for mange penge til stede.

Få den nyeste viden

For blot få år siden var der stor diskussion om, hvordan og med hvilke materialer man bedst vedligeholder og istandsætter ældre huse. Mange sværgede til plastikmaling, hård cementpuds, trykimprægneret træ og termoruder. Men nu foreligger der undersøgelser og dokumentation for, at det det både er teknisk bedst og også billigst at benytte de klassiske byggematerialer, husene er bygget med. Det vil sige bl.a. kalkmørtel, kalkfarver, linoliemaling, kernetræ og koblede vinduer.

Tidligere kunne de forskellige ministerier, myndigheder og Viden-Centre, der retter sig mod den ældre bygningsmasse, også være uenige om det samme, men igen er der indenfor de seneste 5-6 år skabt enighed og konsensus om materialer og metoder - og ikke mindst sker der nu en koordinering af alle informationsmaterialer til borgerne.

Baggrunden herfor er naturligvis at samarbejde og konsensus er bedre end det modsatte, men også at det er vigtigt for husejerne at gøre de rigtige ting på deres hus – første gang, med udgangspunkt i den nyeste viden. Derved spares der mange penge og der ødelægges færre originalmaterialer på husene.

Kulturarvsstyrelsen: Information om Bygningsbevaring

Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger i Danmark. Styrelsen har udarbejdet en række vejledningsmaterialer for fredede og bevaringsværdige bygninger, der fortæller ejere, håndværkere og rådgivere om de anbefalede materialer og metoder hertil:  www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/byggeblade/index.jsp

Velfærdsministeriet:  Bevaringsværdige bygninger – sikring af bevaringsværdier

Velfærdsministeriet, der i dag varetager de tilskudsmidler til bevaringsværdige bygninger, der tidligere lå i Boligministeriet, har udgivet vejledningen ’Bevaringsværdige bygninger – sikring af bevaringsværdier’, der dels kan hentes på Ministeriets hjemmeside, dels bestilles i trykt udgave i ministeriet.

www.social.dk/global/udgivelser/Publikationsdatabase/SM/Boliger/Byfornyelse/bog.html

Center for Bygningsbevaring: Anvisninger til Bygningsbevaring

Center for Bygningsbevaring i Raadvad er et dansk Viden-Center for håndværk og bygningsbevaring, der driver forskning, information, undervisning og rådgivning om bygningsbevaring og bygningskultur.  Centerets ’Anvisninger til Bygningsbevaring’ er koordineret med ovenstående informationsmaterialer, og giver detaljerede anvisninger og råd om, hvordan man helt konkret skal vedligeholde og istandsætte sit ældre hus.

www.bygningsbevaring.dk

Den tidligere knivfabrik i RAADVAD ved Møllåen, der er rammen

om Center for Bygningsbevaring