Har du et fredningsforslag?
Hvis du har et forslag til fredning af en bygning, er du meget velkommen til at sende forslaget ind til os. Vi kan hjælpe med at vurdere forslaget, og evt. bistå med udformning af et egentligt fredningsforslag med henblik på indsendelse til Kulturarvstyrelsen.
Det er Frednings- og Bevaringsudvalget der tager endeligt stilling til hvilke forslag vi sender videre til Kulturarvstyrelsen.
Til brug for vores arbejde med, og vurdering af et fredningsforslag, er det væsentligt at vi har noget information om bygningen — jo flere informationer vi har, jo bedre kan vi hjælpe. Vi vil i hvert tilfælde gerne have:
- Bygningens adresse, evt. arkitekt og opførelsesår.
- Et par gode fotos af bygningen, gerne fra flere vinkler, og gerne så man får et indtryk af bygningens omgivelser.
-
Bygningens matrikelnummer, ejendomsnummer, kommune og ejerforhold.
Hvis materialet er tilgængeligt, vil vi gerne have det følgende:
- Tegningsmaterialefor bygningen: Planer, opstalter, snit.
- Begrundelse for Fredningsforslaget
- Baggrund
- Beskrivelse
- Oprindelighed og ændringer
- Bygningshistorie
- Vedligeholdelsesstand
- Kommuneatlas / Kulturmiljøatlas
- Kilder
- Kontaktpersoner
Se også vores sagsark / skabelon, her hvor de ovenfor nævnte punkter er nærmere beskrevet.
Se eksempler på indsendte fredningsforslag fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur her.
Få mere information om bygningsfredning på Kulturarvstyrelsens webside.
|