Aktuelle emner, der berører det bygnings- og landskabskulturelle område - arkiv for 2009
Her bringer vi aktuelle emner fra Landsforeningen selv - pressemeddelelser, nyhedsbreve, oplysninger om møder, fredningsarbejde og presseomtale - samt fra lokalforeninger og andre foreninger og institutioner der arbejder inden for samme område som vi.
December 2009
Glædelig jul og godt nytår
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker alle glædelig jul og godt nytår!
December2009
Landsforeningens nyhedsbrev for december
Årets sidste Nyhedsbrev er nu udsendt. Heri kan du bl.a. læse om vore bogklubtilbud, kommende arrangementer, nye udgivelser, indsigelser og fredningssager.
34 landkommuner har fået et tilskud fra Indenrigsministeriet til at forbedre forholdene og give landdistrikterne et løft.
Landsforeningen opfordrer kommunerne til at bruge tilskuddet med omtanke. Læs pressemeddelelsen som pdf her.
November 2009
Landsforeningen inviterer til temamøde om kulturlandskabet
Landsforeningen er glad for at kunne invitere til temamøde om det danske kulturlandskab. En række dygtige og inspirerende fagfolk har sagt ja til at holde oplæg på mødet den 6. februar 2010 på Dalum Landsbrugsskole i Odense.
Genudgivelse af "Herregården – Menneske, Samfund, Landskab, Bygninger"
Dansk Bygningsarv udgiver, i samarbejde med Realdania, Nationalmuseets store værk om herrgårde. Da værket udkom første gang i 2004, var det allerede udslogt, inden første bind kom på markedet.
Værket kan købes via info@bygningsarv.dk, hos Nationalmuseet eller bestilles til levering hos den lokale boghandler.
Lokalforeningen i Helsingør har skiftet navn til BY & LAND Helsingør, og har i den forbindelse udgivet en flot folder. Foreningen har arvet et beløb, der har gjort dem i stand til at lave folderen.Vi ønsker BY & LAND Helsingør alt godt fremover.
Som annoceret i By & Land nr. 84, vil vi i Landsforeningen forsøge at få et overblik over bygningsmassen, der knytter sig til privatbanestrækningerne i Danmark, både de nuværende og de nedlagte.
Vi har sendt en mail eller et brev til de lokalforeninger, der ligger i nærheden af en jernbanestrækning, vi ønsker registreret. Se brevet som pdf her, se skema og fotoforklaring som pdf her, se det samlede jernbanekort som jpeg her.
Oktober 2009
Landsforeningens høringssvar til forslag om ændring af Bygningsfredningloven
Landsforeningens næstformand Søren Vadstrup har deltaget i det foregående udvalgsarbejde på Landsforeningens vegne. Rapporten fra udvalget er udkommet, og er blevet gransket grundigt af Landsforeningen.
Der er udarbejdet et høringssvar, hvori Landsforeningen redegør for sine synspunkter, og giver sine anbefalinger til det videre arbejde med revision af Bygningsfredningsloven.
Landsforeningens næstformand Søren Vadstrup fyldte 60 år den 12. oktober 2009.
Landsforeningen vil gerne benytte muligheden for at ønske Søren mange gange tillykke med fødselsdagen, og sige tak for den solide indsats, han gør for Landsforeningen.
Center for Bygningsbevaring i Raadvad afholdt en reception for Søren, hvor der var festlig stemning og et flot fremmøde af kolleger, samarbejdspartnere og studerende. Billedet er taget til receptionen i Raadvad.
Oktober 2009
Vindmøller i landskabet
På Landsforeningens årsmøde i Randers blev der nedsat en vindmølle-arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort sit arbejde og udfærdiget en konkluderende rapport. Rapporten indeholder en grundig gennemgang af de eksisterende forhold og en række anbefalinger for, hvorledes man fremover kan placere vindmøller uden at skæmme landskabet. Nr. 85 af by & land vil indeholde en opfølgende artikel.
Det nye By & Land er på gaden. Nr. 84 er et temanummer med temaet fredning.
Der er artikler om hvordan en fredningssag startes og gennemføres, hvordan de fredede bygninger har det, samt flere indlæg der diskuterer bygningsbevaring og fredning i dagens Danmark.
Meld dig straks ind i Landsforeningen og modtag næste blad i december. Du kan melde dig ind her.
August 2009
Landsforeningens inspirationsmøde på Bornholm
Den 19. september afholder Landsforeningen i samarbejde med Bornholmske Beboerforeningers Samvirke inspirationsmøde på Bornholm. Det foregår i Lufthavnscaféen og starter kl. 10:00. Tilmelding sker til Landsforeningens sekretariat senest den 15. september.
Dagens enme er dialog med myndighederne, og hvordan planprocesser kan påvirkes. Læs hele programmet som pdf her.
Portalen indeholder mange muligheder for den bygningsinteresserede. Der er både stilblade, ordbog, fri debat , mulighed for at oprette sin egen profil og meget andet..
Med en profil har man mulighed for at lægge billeder af sit eget hus ud. Man kan også lægge steder ud, man synes er særlig dejlige eller som man gerne vil skabe debat om.
August 2009
Frendnings- og Bevaringsudvalgets sommertur
I år gik Fredning- og Bevaringsudvalgets årlige sommertur til det sydsjællandske, nærmere bestemt Vester Egede, herregårdslandskabet omkring Gisselfeldt og Præstø.
I Vester Egede startede turen ved kirken, den gamle skole og fængslet. Herfra gik vi op og ned ad hovedgaden, forbi Birkedommergården og om til præstegården. Herfra kørte vi gennem landskabet og beundrede de mange huse med tilknytning til Gisselfeld. Alle var de bemalede med samme farver og udsmykning, og på den måde signalerer de deres fælles tilhørsforhold. Billedet viser et udsnit af Vester Egede Kirke.
August 2009
Bestyrelsen har holdt det årlige internatmøde
I år blev mødet afholdt på næstformand Søren Vadstrups fredede gård på Nordfyn. Internatmødet er det første bestyrelsesmøde efter årsmødet, hvor den nye bestyrelse har mulighed for at lære hinanden at kende, og diskutere strategier og arbejdsplaner for det kommende år.
August 2009
Mindeord for Svend Auken
Landsforeningen har med sorg modtaget oplysningen om, at Svend Auken er død efter længere tids sygdom.
Det var i sin tid som miljøminister, at Svend Auken gav Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur retten til at rejse fredningssager direkte for Det Særlige Bygningssyn.
Landsforeningens formand Bent Falk har skrevet et mindeord for Svend Auken, som har været offenliggjort i Berlinske Tidende, Kristelig Dagblad og Politiken. Se mindordet som pdf her.
August 2009
Landsforeningens Formandsmøde i Odense
Det er blevet tid til årets Formandsmøde. Mødet afholdes den 5. september 2009 i På Odense Bys Museers Møntergård. Møntergården ligger i Overgade 48, 5000 Odense C. Tilmelding til sekretariatet senest den 2. september 2009.
På mødet skal Landsforeningen og lokalforeningernes fremtidige samarbejde drøftes. Vi håber på en frugtbar dialog om hvordan samarbejdet optimeres og hvilket projekter der skal i gang.
Vi endnu engang klar med et nyt By & Land. Dette nummer handler bland andet om fredningerne på Carlsberg, om processen med at sikre det store bygningskompleks, og hvad resultatet er blevet.
Der er også en spændende artikel om bevaring af industrikultur i en lille sjællandsk landsby, og et referat af det veloverståede årsmøde i Randers.
Læs også nyt fra sekretariatet, redaktørens hjørne, formandens leder og meget andet.
Juni 2009
Nyt Nyhedsbrev
Årets trejde Nyhedsbrev er udsendt. Heri kan du bl.a læse om vores årsmøde og generalforsamling i Randers, indsigelser angående Bryghusgrunden og Industriens Hus samt lidt om det nyeste nummer af bladet by og land, der udkommer i denne uge.
I år gik udvalgets sommertur til Helsingør, hvor der ud over det ordinære udvalgsmøde også var besigtigelse af sigteliner ved Kronborg, Marienlyst Slot og haverne ved Lappen.
Juni 2009
Indsigelse mod udvidelse af Industriens Hus
Trods indsigelse mod projektet fra en lang række privatpersoner og organisationer, blandt andet Landsforeningens for Bygnings- og Landskabskultur, gav politikerne i Københavns Borgerrepræsentation i juni tilladelse til udvidelsen af Industriens Hus.
Landsforeningens Pressemeddelelse kan læses ved at klikke her.
Artiklen fra Politiken kan læses ved at klikke her.
TV-klip fra TV2/Lorry kan ses ved at klikke her (udsendelsen kl 19:30) og
ved at klikke her (udsendelsen kl 22:20).
Maj 2009
Ny fredningssag indsendt: Refugiehaven i Løgumkloster refugium
Gård- og haverummet i hjertet af Løgumkloster Refugium er et fornemt eksempel på dansk, modernistisk havekunst, men har samtidig dybe rødder i såvel middelalderlig som klassisk-inspireret tradition.
Haverummet består af bøgehække, der danner et spændende non-figurativt mønster.
Haven er tegnet af Arkitekt I. P. Junggren-Have. Læs mere om den fine have her.
Maj 2009
Supplerende høring om forslag til lokal- og kommuneplan ved Bryghusgrunden
Københavns Kommune har åbnet for en supllerende høring i forbindelse med lokalplanforslaget til 'Bryghusgrunden'. Den supplerende høring foregår i perioden fra den 19. maj til 8. juni.
Forvaltningnen foreslår at imødekomme dele af kritikken i de allerede indkomne høringssvar, ved at skabe mere afstand til de historiske bygninger og justere projektets forhold til kanalen. Læs mere om høringen her.
Læs Landsforeningens supplerende indsigelse til lokalplanen som pdf her.
April 2009
Kurser for ejere af ældre huse
Center for Bygningsbevaring i Raadvad og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur afholder fire éndagskurser for husejere om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre huse. Kurserne henvender sig til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger samt ældre huse i almindelighed. Underviser er arkitekt m.a.a. Søren Vadstrup, der er forfatter til flere bøger om bygningsbevaring, bl.a. bogen ’Huse med sjæl’
Kurserne koster 700 kr. incl. moms. per deltager. Prisen inkluderer kaffe/te, frokost samt kompendiematerialer. Kurserne varer fra kl. 10:00 til 15:00. Se hele kursusprogrammet som pdf her.
April 2009
Tilmelding til Landsforeningens årsmøde 2009 i Randers
Sidste frist for tilmelding til Landsforeningens årsmøde i Randers er den 15. april 2000. Tilmeldingen sker til VisitRanders via blanketten i blad nr. 82 på side 33, eller ved at printe nedenstående pdf-fil ud og sende den til VisitRanders
Læs mere om arrangementet og print tilmeldingsblaketten ud her.
April 2009
Tag med Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø til Marstal
Bevaringeforeningen for Langeland og Strynø har arrangeret en heldagstur til Marstal på Ærø. Dagen går i fodsporene på Carsten Jensen, og de eventyrlige steder beskrevet i hans roman "Vi, de drukenede" fra 2006.
Se hele programmet og hvordan du tilmelder dig her.
April 2009
Nyt nyhedsbrev
Årets andet nyhedsbrev er udsendt. Heri kan du bl.a læse om, hvordan Ærøskøbings Byhistoriske Forening har været med til at få ændret udseende på den lokale Nettobutik, vores veloverståede Inspirationsmøde i Fredericia, og hvordan du tilmelder dig Landsforeningens årsmøde i Randers.
Boligforbedringspuljen - pas på det bevaringsværdige hus
Landsforeningen har sendt et uddybende hørringssvar til Erhvers- og Byggestyrelsen, hvor der bliver gjort opmærksom på at gamle vinduer ikke behøver udskiftes, men kan energiforbedres så de opfylder de nye krav.
Vi siger tak for en god dag, med gode oplæg og en rigtig god debat. Der var mange der udfyldte evalueringsskemaet og det er vi glade for. Vi modtager stadig ris/ros og forslag til os på mail@byogland.dk
Klik her for at se det materiale vi har lagt op fra dagen.
Marts 2009
Få del i boligforbedringspuljen
Der skal snart ansøges om penge fra regeringens boligforbedringspulje. Puljen er på 1,5 mia kr. og yder tilskud til renovering af private boliger.
Bor du i et bevaringsværdigt hus, så vær ekstra opmærksom på ikke at skade bevaringsværdierne under boligforbredringen. Det kan godt lade gøre at efterisolere et hus uden at skæmme det. God arbejdslyst!
Hjemmesiden indeholder bl.a. datoer for møder arrangeret af Bygningskultur Fredericia og et idékatalog, der løbende udvides i takt med at borgerne i Fredericia indsender deres forslag til planlængen i Fredericia.
Marts 2009
Metrobyggeriet i København er udsat
Folketingets Trafikudvalg vil have 100% sikkerhed for, at der ikke er risiko for, at Marmorkirken bliver påvirket af metrobyggeriet. Trafikudvalget har fået to uger ekstra til at læse Metroselskabets rapport.
Bent Falk, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabkultur, og Per Godtfredsen, formand for Landsforeningens Frednings- og Bevraingsudvalg, skal mødes med Transportminister Lars Barfoed for at diskutere metroringens opførelse.
Læs bl.a. om byggeriet på Bryghusgrunden, genopførelse og istandsættelsen af Møntmestergården i Den Gamle By, og Randers' historie. Der er også anmeldelser af relevante bøger og tilmeldingsblanket til Landsforeningens årsmøde i juni. Blanketten er bagerst i bladet sammen med andre oplysninger om arrangementet.
Vi glæder os til at se jer til årsmøde i Randers.
Marts 2009
Landsforeningen har sendt et åbent brev til tranportministeren
Vi er stolte af at kunne præsentere vores nye hjemmeside. Det er vores intention, at siden nu er mere overskuelig og lettere at bruge.
Vi vil gerne have ris og ros på mail@byogland.dk
Januar 2009
Godt nyt til alle ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger
Ændring af Ligningslovens § 7E om beskatning af private tilskud til fredede og bevaringsværdige bygninger.
Hidtil har det efter ansøgning hos skattemyndighederne været muligt at få fritagelse for beskatning af private tilskud, hvis der til det samme bygningsarbejde samtidigt var bevilget offentligt tilskud. Nu har Folketinget imidlertid besluttet, at man som ejer af en fredet eller bevaringsværdig bygning er fritaget for beskatning af private tilskud, blot man har en erklæring fra Kulturarvsstyrelsen eller kommunen om, at der ville kunne ydes offentligt tilskud. Læs mere på Byfos webside byfo.dk.