Aktuelle emner, der berører det bygnings- og landskabskulturelle område
Her bringer vi aktuelle emner fra Landsforeningen selv - pressemeddelelser, nyhedsbreve, oplysninger om møder, fredningsarbejde og presseomtale - samt fra lokalforeninger og andre foreninger og institutioner der arbejder inden for samme område som vi.
December 2010
By & Land nr. 89
Landsforeningens medlemsblad By & Land nr. 89 er nu på gaden og omhandler denne gang temaet Bygningskultur 2015 – årtiers største bidrag til bygningskulturarven.
Temanummerets artikler omhandler bl.a. oprettelse af bygningsbevaringsråd i kommunerne, fredningsgennemgangen og bevaring og udvikling af de historiske bygninger i kommunerne.
Kulturministeren skriver lederen i bladet By & Land.
Hvert år på Korsør bys fødselsdag (den 26. november) uddeler Bevaringsforeningen i Korsør en plakette til et smukt istandsat hus.
I år gik årets plakette til Hotel Storebælt, bygget i 1856 som hotel for rejsende, der ventede på ”magsvejr” for at komme over Storebælt. Huset er tegnet af arkitekt Herholdt og udført i renæssance-stil med Hesselagergaard på Fyn som forbillede. Mange prominente gæster har overnattet på Hotel Storebælt, kongelige har boet inkognito, H. C. Andersen har tit overnattet, og fine baller har været afholdt før i tiden.
November 2010
Foredragsaften om C.F. Hansen og Holsten
C.F. Hansen (1756-1845) indskriver sig som den danske klassicismes store arkitekt. Fra 1785 var C.F. Hansen også landbygmester i Holsten, med sæde i Altona der idag er en eksklusiv forstad til Hamborg. Aftenens foredrag handler primært om C.F. Hansens bygninger i Holsten, og lægger op til en ekskursion til Slesvig-Holsten, i august 2011, som Landsforeningen og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring planlægger i fællesskab.
Tid: Tirsdag den 23.november kl.19:00 (der er adgang til salen fra kl. 18:30)
Sted: Kunstindustrimuseets Festsal, Bredgade 74.
Læs mere om det gratis arrangement her.
November 2010
Åbent brev fra Landsforeningens formand til Syddjurs Kommune
I et åbent brev til Syddjurs Kommune skriver Bent Falk bl.a. følgende:
”Maltfabrikkens samlede bygningskompleks har en fremtid som en transformeret helhed, der vil kunne bevare og berige det omkringliggende byområde. Bygningernes udtryk repræsenterer den tid, da industrialismen kom til Ebeltoft, og det er et markant udtryk man ser på vejen til og fra Ebeltoft. Det at bevare byens kulturhistoriske bygninger betragtes i dag som en væsentlig del af den aktive bys identitet og sjæl med referencer til fortiden.”
Det åbne brev kan læses i sin helhed her.
Lokalplansforslaget for Maltfabrikken kan ses her.
Oktober 2010
Byvandring i Sorø lørdag den 9. oktober
Det er lykkedes Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune, at få redaktøren af ”By og Land” og formand for Sorø Bevaringsforening, Helge Torm, til at tage interesserede med på en spændende byvandring gennem det gamle Sorø. Læs mere om arrangementet her.
Arrangementspris for medlemmer af By og Land kr. 185,- inkl. frokost, men eksklusiv drikkevarer og transport til/fra Sorø.Gæster kr. 210,-.
Tilmelding snarest og senest mandag den 4. oktober på telefon 32 51 48 40 eller på e-mail bevartaarnby@adr.dk
September 2010
Revitalisering af lokalforeningen - Landsforeningens Formandsmøde
Dette års formandsmøde finder sted i Beboerhuset, Vestergade 7B, Horsens, lørdag den 25. september 2010 kl. 09:45-16:00. Mødet er åbent for bestyrelsesmedlemmer af alle Landsforeningens lokale foreninger. Læs mere om det kommende formandsmøde her.
Deltagerpris: kr. 150,- pr. person, frokost og kaffe inklusiv.
Tilmelding senest den 10. september. Elektronisk tilmelding kan foregå her.
For beskrivelse af ruten fra Horsens Station til Beboerhuset klik her.
September 2010
Århus Universitet er et nationalt kulturmiljø
Henover sommeren har der været en større debat omkring Århus Universitet.
Kræfter i bevaringsmiljøet, i Kulturarvsstyrelsen, samt Det Særlige Bygningssyn ser gerne en fredning af Århus Universitet, men universitetet modsætter sig en fredning.
Se indslag fra TV2 / Østjylland her og læs artiklen i Politiken her.
Landsforeningens formand, Bent Falk opfordrer bystyret til, at "vi i et samarbejde indstiller Århus Universitet til en helhedsfredning. Til gavn for byen og det kulturmiljø som blomstrer i Århus." Læs formandens opfordring her.
September 2010
Ud at se Danmarks Smukke Bygninger
Foreningen Straatag, BYFO, Aabenraa Byhistoriske Forening og Lokalhistorisk Forening for Løjt Land inviterer herved til en efterårsekskursion på Løjt Land lørdag den 25. september 2010. Arrangementet starter kl. 10:00.
Vadehavets Formidlingsforum inviterer til Kulturhistoriske temadage.
Opdater din viden om nogle af de spændende kulturhistorier der gemmer sig i
Vadehavsregionen. Deltag i ét eller flere temamøder.
Der sættes fokus på 3 udvalgte emner: Møller i Vadehavets landskab, havne og
ladepladser langs Vadehavets kyst samt landsbyudvikling i vadehavsregionen.
Se hele programmet som pdf her og download tilmeldingsskemaet her
Juli 2010
Kalkmøde på Stevns september-oktober 2010
Nordisk Forum for Bygningskalk indbyder alle kalkinteresserede til årsmøde på Stevns i
Danmark den 30. september - 1. oktober. På programmet står besøg i Faxe kalkbrud, foredrag på middelalderborgen Gjorslev, samtog demonstrationer og praktiske øvelser hos Skandinavisk Jurakalk.
Den 28. august 2010 er der mulighed for at opleve Det. Kgl. Musikkonservatoriums
Brass-Band på den fredede gård Vadstrup i Viby ved Kerteminde. Bandet bliver dirigeret af professor Mogens E. Andresen og består af fire dygtige studerende fra konservatoriet. Entré 60 kr for voksne, børn er gratis.
I forbindelse med uddelingen af Landsforeningens nystiftede Bygningskulturpris, har der i Fyns Amts Avis været en artikel, hvori prisuddelingen omtales.
Udstilling af digital fotoregistrering af Præstøs fredede og bevaringsværdige bygninger.
I samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, Vordingborg Kommune, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lokalhistorisk Arkiv og Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn bliver de fredede og bevaringsværdige bygninger netop nu fotograferet til den digitale database for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).
I den forbindelse bliver der inviteret til udstilling i Præstøs gl. rådhus på Torvet i Præstø, arrangementet starter kl. 13:00, og der vil være tre korte oplæg samt en let forfriskning når udstillingen åbnes.
Tag på tur ud i det danske sommerland og blive guidet af Torben Lindegaard.
Bygningskultur Danmark har lavet seks bil- og cykelture i hele landet, med de smukkeste, sjoveste og mest enestående bygninger i det danske landskab.
så er der netop udsendt et spændende nyhedsbrev fra Landsforeningen. Læs om resolutionen fra årsmødet på Bornholm, hvornår det næste formandsmøde bliver afholdt, hvem der fik Landsforeningens bygningskulturpris 2010 og Danmarks gemte perler.
Modtager du ikke allerede Landsforeningens nyhedsbrev, så tilmeld dig her
Juni 2010
by & land nr. 87
Landsforeningens medlemsblad by & land nr. 87 udkommer ultimo juni.
Dette nummer omhandler emner som energirenovering, genanvendelse af byggematerialer, linoliemaling samt orientering fra årsmødet i Svaneke.
Derudover er der flere spændende artikler. God læselyst.
Meld dig straks ind i Landsforeningen og modtag næste nummer af by & land. Du kan melde indher.
Juni 2010
Bygningskultur Fredericia inviterer til besøg i Minibyen i Madsbyparken
Lørdag den 26. juni kl. 14:00 til ca. 15:30 inviterer Bygningskultur Fredericia på en guidet tur i Minibyen i Madsbyparken.
Man vil blive guidet rundt af erfarne guider og endvidere høre om det store arbejde med at genskabe købstaden som den så ud i 1849 og på det tidspunkt rummede 1200 huse.
Landsforeningen har tidligere gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at få afklaret behovet for fortsættelsen af Bygningskulturens Dag. Flere lokalforeninger har givet sig tid til at besvare skemaet.
Der er nu lavet en konklusion på det indsamlede materiale.
Torsdag den 10. juni 2010 inviterer Museum Lolland-Falster til møde med henblik på at stifte en lokal bevaringsforening i Maribo.
Mødet afholdes på Stiftsmuseet og starter kl. 19:00 med en byvandring i Maribo. Herefter vil der være kaffe og møde, hvor medlemmer fra Landsforeningen fra Bygnings- og Landskabskultur og Kulturmindeforeningen i Nykøbing Falster vil dele ud af deres erfaringer med bevaringsforeninger..
Efter Landsforeningens årsmøde på Bornholm blev der rundsendt en resolution til alle lokalforeninger. Bygningskultur Kalundborg har været effektive og har fået bragt en artikel i Kalundborg Folkeblad. Artiklen tager udgangspunkt i resolutionen men inddrager også nogle gode lokale eksempler.
Resolution fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs Årsmøde 2010
På Årsmødet på Bornholm blev der udarbejdet en resolution, som kan sendes ud til kommunerne i hele landet. Titlen er: 'Bevar fortiden, det vil i blive husket for i fremtiden'. Resolutionen opfordrer kommunalpolitikere landet over til at være opmærksomme på de særlige og bevaringsværdige bygninger, der befinder sig i deres kommuner.
Har gjort et flot stykke arbejde og fået udgivet to fine foldere om betydningsfulde arkitekter i det sønderjyske. Den ene folder - hvis forside ses på billedet til venstre - er om arkitekten L.P. Aakjaer. Den anden er om arkitekten Peder Gram.
En tekst der introducerer læseren til arkitekterne, samt en række fotos og tegninger får præsenteret de to arkitekter fint.
Se mere om folderne og Haderslev Bygningsbevaringsforening på www.hbbf.dk
April 2010
Landsforeningen omtales i Jyllands Posten
I Jyllands Posten den 22. april 2010 udtaler Landsforeningens formand Bent Falk sig om det store testcenter for havvindmøller i Nordjylland.
Læs artikelen som pdf her
April 2010
RealDania inviterer ildsjæle til konference den 1. juni i Odense
"Rundt om i Danmark arbejder frivillige ildsjæle med istandsættelse, genanvendelse og udvikling af bygninger og kulturmiljøer. I nogle projekter er ildsjælenes mål at renovere en bygning af lokal og kulturhistorisk værdi, i andre projekter er bygningen ramme om en social eller kulturel aktivitet." Sådan skriver RealDania i deres pressemeddelelse.
Læs hele pressemeddelelsen her. Print invitation her.
April 2010
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn udgiver foldere
Har netop været medvirkende til, at der er blevet udgivet to flotte foldere om bygningskultur i det sydfynske.
Den ene folder bringer fokus på Svendborg Kommunes arkitektur og bygningskultur og den anden er nr. 2 i en række af temafoldere, der udgives. Temafolderen omhandler Svendborg midtbys skilte og facader.
Marts 2010
Tilmelding årsmøde 2010
Sætternissen har drillet os og derfor er der anført forkerte dage på den tilmeldingsblanket til årsmødet på Bornholm, der er i bladet by & land nr.86 s. 28.
Arrangementet er beskrevet korrekt på side 26 og 27.
Landsforeningens medlemsblad by & land nr. 86 udkommer i morgen.
Dette nummer omhandler temaerne kampen for Bornholms bygningskulturelle værdier, Svaneke Rådhus og dens triste afvisning af fredning, Bygninger i det åbne land, samt det malede rum.
Meld dig straks ind i Landsforeningen og modtag næste nummer af by & land. Du kan melde ind her.
Marts 2010
Køb en samlet pakke med transport og overnatning til årsmødet
Team Bornholm sælger samlede pakker med transport og overnatning i Svaneke eller Gudhjem i forbindelse med årsmødet.
Danmark har fået ny kulturminister. Landsforeningen ønsker Per Stig Møller tillykke med den nye ministerpost.
Per Stig Møller er valgt ind i folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han er uddannet mag.art i komparativ litteraturvidenskab, dr. phil., og har tidligere været kulturredaktør på Danmarks Radio.
Februar 2010
Folketingets Kulturudvalg
Den 10. februar 2010 var Bent Falk og Søren Vadstrup på et visit hos Folketingets Kulturudvalg. Her fremlagde de Lansforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs bemærkninger til lovforslag om ændring af Bygningsfredningsloven.
Byforeningen for Odense har udgivet januarnummeret af deres blad. Hvor de blandt andet inviterer til rundtur i Odd Fellow Logen, en vandretur langs Odense Å ved Kristian Isager, samt en tur til Odenses nye silopakhus.Derudover er der en række spændende artikler om Brandts Klædefabrik, skrevet af arkitekt Kristian Isager, om malernes efteruddannelse, og et fint tilbageblik på hvad der sket i Byforeningen for Odense for 25 år siden.
Kontakt kasserer Søren Michael Nielsen på kasserer@odensebyforening.dk
Januar 2010
Restaurering af Valdemarsmuren på Sprogø
Foreningen til Bevarelse af Bygninger og Miljøer i Korsør og Omegn inviterer til foredrag i Magasinbygningen torsdag den 25. februar 2010 kl. 19:00